Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Det Kongelige Bibliotek og alle dets afdelinger og forgreninger er ved at skifte it-system. Det vil i nogle uger også betyde nedsat service fra Fredensborg Bibliotekerne - normal service bliver nok først genoprettet i starten af det nye år.

Hvis du hører til dem, der via Bibliotek.dk bestiller mange lærebøger, artikler og meget specialiseret faglitteratur, vil du sandsynligvis blive ramt af Det Kongelige Biblioteks overgangsperiode til nyt it-system. Det er nemlig fra Det Kongelige Bibliotek og alle dets underafdelinger - inklsuive Statsbiblioteket i Århus - at mange af disse titler kommer fra.

Skiftet til nyt it-system betyder, at Det Kongelige Bibliotek i øjeblikket har helt lukket for bestillinger, og da biblioteket eller dets underafdelinger er i besiddelse af det eneste eksemplar i Danmark af en lang række titler, kan man altså ikke regne med at kunne få disse titler inden for de næste flere uger.

Det Kongelige Bibliotek meddeler, at skiftet til det nye it-system forventes at tage 3-6 uger. Man skal med andre ord forberede sig på, at normal service nok først er genoprettet i starten af det nye år.

Også Det Kongelige Biblioteks digitale artikelservice er ramt. Servicen, hvor man ofte inden for få timer kan få tidsskriftsartikler sendt digital til sin email-adresse, vil være lukket indtil engang i 2020. Her skal Det Kongelige Bibliotek forhandle en ny aftale med Copydan, før de digitale artikler atter bliver tilgængelige. Indtil da vil man stadig i de fleste tilfælde kunne få artikler leveret i fysisk form.

Fredensborg Bibliotekerne vil naturligvis så vidt muligt skaffe ønskede værker hjem fra andre biblioteker, der måtte ligge inde med dem, og vi vil i det hele taget gøre alt, hvad vi kan for, at vores brugere mærker så lidt som muligt til Det Kongelige Biblioteks it-omlægning.