Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio byder julen velkommen med 24 musikalske kalendergaver lørdag den 30. nov. 2019 kl. 15.00.Fire unge sangtalenter fra Operettekompagniet synger og spiller julen ind i med en musikalsk pakkekalen-der fyldt med magisk indhold, der åbnes låge for låge for de fremmødte gæster.

Julen er i den grad sang og glæde, og budskabet om fred mellem mennesker og taknemmelighed for det, vi har.

Operettekompagniet jonglerer med kendte og mindre kendte, altid i glansfulde harmonier, på adskilli-ge sprog. Det hele kulminerer med de obligatoriske fællessange, som for alvor bringer varmen ind i en kold tid og gør december til hjerternes måned.

Kom og vær med, når en af Danmarks førende lyriske sopraner stemmer i med sin salige timbre sammen kolleger i Operettekompagniet. Fra alle os til alle jer ...

Billetter á 100 kr. kan bestilles på www.fredensborgbio.dk 

Om Operettekompagniet:

Frederikke Kampmann

Uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og på Musik und Kunst Privatuniversität der Stadt Wien.
I 2008 fik hun sin professionelle debut som Euridice i L’Orfeo på Valdemars Slot og i 2011 sang hun Joanna i Sweeney Todd på Aarhus Teater.
Siden er det gået stærkt med engagementer hos samtlige vore hjemlige landsdelsorkestre, inden stortalentet så at sige indtog Wien: på Theater Akzent medvirkede hun som Konstanze i Poulencs Les Dialogues des Carmélites, på Theater MuTh var hun Despina i Così fan tutte, ved Der Neue Merker Kammersalon portrætterede hun selveste Lucia di Lammermoor og på Wiener Kammeroper ingen ringere end Violetta i La Traviata. Frederikke blev så i en årrække en fast bestanddel af Junges Ensemble på det prestigefyldte Theater an der Wien.

Turen er nu gået hjemad, hvor hun dels har stiftet familie, dels beriger dansk musikliv med sin lyriske sopran i mange forskellige sammenhænge. Frederikke har gennem tiden modtaget adskillige anerkendelser, heriblandt Operasangerinde Betty Bevalds Legat og fra Kongehuset. I 2013 blev hun kåret som Årets Unge Operatalent ved Copenhagen Opera Festival.

Jonathan Koppel

Taget bachelor i sang fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, gået i mesterlære hos tenoren Reinaldo Macias og rejser nu flittigt til Prag for at følge timer hos den højt-estimerede Helena Kaupová.

Han er søn af Thomas og også han stod tidligt på de skrå brædder med sin medvirken som Cio-Cio Sans lille dreng i Madame Butterfly på Det Kongelige Teater. På Øresunds-Operaen indtog han rollen som Gastone i La Traviata, ved Copenhagen Opera Festival Fellmark i Weyses Et Eventyr i Rosenborg Have og på Opera Hedeland Normanno i Lucia di Lammermoor.

Indenfor oratorie-områdt er det blevet til Händels Messias, Mozarts såvel Requiem som Kroningsmesse, Bachs Messe i h-mol, Puccinis Messa di Gloria med flere.

Jonathan giver jævnligt Lied-aftener og modtog forrige år Børge Schrøder og Hustru Herta Finnerups Musiklegat.
Tidligere med OperetteKompagniet: Feri i Csárdásfyrstinden, St. Brioche i Den Glade Enke, Blind/Frank i Flagermusen, Julekoncert, Nytårsgalla, Viva Italia!, Den Ny Generation Synger Operette og Carol & Thomas: 25 år!

Thomas Peter Koppel

Ud af den musikalske Koppel-familie og stod allerede på scenen som 8-årig i Gianni Schicchi på Sydney-Operaen. Den egentlige debut fandt sted i 1994 som Tamino i Tryllefløjten med Det Unge Operacompagnie.

Han har været ansat på Det Kongelige Teater i over to årtier og fra den lange række af såvel lyriske som mere buffo-orienterede partier bør nævnes Nick i Tjenerindens Fortælling, Tomas i Under Himlen, Antonio i Stormen, Alfred i Flagermusen og Grev Almaviva i Barberen i Sevilla.
På Det Ny Teater igen Alfred og senere Camille de Rosillon i Den Glade Enke. Adskillige uropførelser i ind- og udland. Thomas har en rig koncertvirksomhed og er at finde på flere udgivelser.

Han var sammen med sopran, Sofie Ottosen, den ene halvdel af Danmarks Operettepar, stod for operettecollagen: Hjerter i Valsetakt, var ophavsmand bag den populære Operettebåd i Københavns kanaler - og er nu medstifter af OperetteKompagniet.

Carol Conrad

Født i Chicago og uddannet på The University of Southern California og The Juilliard School of Music i New York, hvor hun akkompagnerede stjernenavne som Luciano Pavarotti, Leontyne Price, Yo-Yo Ma og Wynton Marsalis.

Siden 1993 har hun virket som repetitør på Det Kongelige Teater, Det Ny Teater, Den Jyske Opera og Danmarks Radio, for blot at nævne nogle få.
Carol optræder som solist og kammermusiker overalt i Danmark, det øvrige Skandinavien, Tyskland, Frankrig og USA - og er desuden en anerkendt musikalsk arrangør samt producer i forbindelse med indspilninger.

Carol har modtaget et utal af priser - og er sammen med Thomas stifter af OperetteKompagniet.