Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

I dag er jeg tro mod mig selv - en aften med forfatter Sara Omar tirsdag den 3. december kl. 19.30 på Kunstmuseet Louisiana med vært Marc-Christoph Wagner.

Hendes debutroman ”Dødevaskeren” blev kaldt én af de modigste bøger nogensinde.
Nu udkommer efterfølgeren ”Skyggedanseren”, der igen handler om kvindeforagt, social kontrol og om at overleve i det muslimske miljø – både i Kurdistan og herhjemme i Danmark.

Sara Omar skriver fiktion. Men hun skriver samtidig kun om det, hun selv har oplevet.
”Mit blæk er mit blod. Og jeg bløder, når jeg sidder ved tasterne, jeg bløder ordene ud”, sagde Sara Omar for nylig i et langt interview med Politiken.

Og tilføjede: ”Jeg er på en mission. Og jeg ved, jeg kommer til at reformere verden”.

Denne mission har en pris.
Sara Omar lever i skjul og må frygte for sit liv.

Nu kan man i Louisiana Live tirsdag den 3. december kl. 19.30 møde en helt enestående modig og prisbelønnet forfatter, som er blevet de mange tavses stemme.

Der er gratis adgang for museets gæster – tilmelding tilrådes på www.louisiana.dk