Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Medborgerhusforeningen Egedal inviterer til promenadekoncert i parken -en eftermiddag for hele familien.

Søndag den 16. juni kl. 14-16 inviterer Medborgerhusforeningen Egedal, Egedalsvej 2 i Kokkedal igen til promenadekoncert i parken med Fredensborg Brass Ensemble.

Man kan glæde sig til gensyn og genhør med de 15 messingblæsere under ledelse af dirigenten Henrik Madsen.

Og eftermiddagens program byder på swingende rytmer, marcher, fejende fanfarer og fællessang - kendt filmmusik bl.a. temaet fra James Bond-filmen "Dr. No", melodier over færøsk folkemusik, klassikerne "Singin´ in the Rain" og "Over the Rainbow", duetten fra "Perlefiskerne", Faurés "Pavanne", Dvoraks "Bagatelle", Lumbyes "Raketgalop" og ikke mindst flere af de sange, vi alle kender og kan synge med på - "Jeg ser de bøgelyse øer", "Hist hvor vejen slår en bugt", "Midsommervisen" og "En yndig og frydefuld sommertid".

Og Medborgerhusforeningen håber på "en yndig og frydefuld sommertid" i parken - for fuld musik, hvor alle er velkomne.

Entréen er fri, og der er mulighed for at købe øl, vin og vand.

Flere oplysninger på www.egedal.net og på www.fredensborgbrassensemble.dk.

Kort tid efter koncerten på Egedal rejser Fredensborg Brass Ensemble til Færøerne for at deltage i musikfestivalen "Summartoner".