Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Børn og unge fra kommunens udsatte boligområder kan nu se frem et unikt indblik i kunstens verden i samarbejde med Louisiana og Nivaagaards Malerisamling. Kulturministeriet har netop bevilget Fredensborg Kommune 768.000 kr. til et nyt 3-årigt samarbejde målrettet børn og unge fra udsatte boligområder.

Projektet hedder "Hjemme i Kunsten" og formålet er, at børn og unge gennem besøg på museerne og deltagelse i kreative laboratorier skal opleve glæden ved at skabe og udtrykke sig gennem kunsten.

"Kunst og kultur spiller en fantastisk stor rolle for, hvordan vi som mennesker udvikler os, møder hinanden og indgår i fællesskaber på nye måder. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi med denne store bevilling kan give vores børn og unge en grundig introduktion til kunstens mangfoldige udtryksformer og værktøjer", siger Ulla Hardy-Hansen, der er formand for Kulturudvalget.

I alt otte projekter i hele landet har fået tilskud fra puljen 'Kulturbroen'. Der er i alt uddelt 3,7 mio. kr., og puljen afprøver som noget nyt, hvordan man kan støtte projekter, der har til formål at bygge bro mellem sociale, kulturelle og religiøse skel og danne nye fællesskaber.

I Fredensborg Kommune er det de to boligsociale helhedsplaner Kokkedal på Vej og Nivå Nu, der sammen med Louisiana og Nivaagaards Malerisamling samt Fredensborg Kommune skal rekruttere til og gennemføre hele forløbet.

Forløbet i projektet består af tre sammenhængende laboratorier, hvor det første er et obligatorisk grundforløb ("Learning-lab") for alle 7. klasser på Kokkedal og Nivå skoler.

Det andet er "Art-lab", som Ung Fredensborg udbyder som valgfag på Kokkedal Skole og ungdomsskolehold i Nivå Nus lokaler, hvor eleverne bliver uddannet som "kunstambassadører"

Det tredje er "Event-lab", hvor de nu uddannede kunstambassadører skaber kunst- og kulturevents for andre børn og unge som del af et lønnet fritidsjob.

Forløbet begynder fra næste skoleår.