Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Fra den 1. april og frem til den 30. maj kan man få et blik ind i Troels Kløvedals liv og forfatterskab, når der på Fredensborg Bibliotekerne åbnes en udstilling om hans syn på livet. 

Troels Kløvedals eventyrlige liv med Nordkaperen er noget mange drømmer om at kunne have taget del i. De mange togter over de store oceaner, de anderledes og eksotiske kulturer og fjerne, varmere himmelstrøg kan vække en drømmer i os alle. Et liv levet i åbenhed, nysgerrighed og ligesind har karakteriseret vores allesammens yndlingskaptajn, og i udstillingen kan man få et lille glimt ind til manden, der om nogen har formet vores kollektive udlængsel.

Udstillingen stiller skarpt på livets store spørgsmål som kærlighed, frihed og fællesskab, om at møde fremmede med nysgerrighed og tillid, at elske naturen og vogte sig for dens kræfter - og at blive ved med at gøre sig dygtigere og klogere på verden.

Udstillingen består af roll-ups med et udvalg af fotos og citater fra Kløvedals liv. Den er en komprimeret version af udstillingen ”Frihedens Værksted”, som er udviklet af Naturhistorisk Museum i Aarhus i samarbejde med M/S Museet for Søfart.

 

Udstillingen kan ses den 1. – 16. april på Humlebæk Bibliotek, den 24. april til den 8. maj på Nivå Bibliotek og den 11. – 30. maj på Fredensborg Bibliotek.