Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Igennem sang og musik kan alle børn og deres voksne den 10. april klokken 17-19 på Humlebæk Bibliotek komme med på en eventyrlig rejse med ”Annas badeand fra A til Å”. Efter koncerten er der fællesspisning med mad leveret fra Den Grønne Kylling i Lønholt. 

Sille og Palles ABC-koncert er en legende og lærerig oplevelse for alle børn og deres forældre, fyldt med finurlige og sjove børnerim – og alfabetet selvfølgelig. Sille og Palle står bl.a. bag musikken til Rosa fra Rouladegade på Ramasjang, som de fleste børn kender og elsker, og til ulvetimen vil de synge og spille sig igennem Dina Gellerts kæmpestore ABC. 

Det er koster 25 kr. for koncert og mad. Billetter kan købes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter. 

Arrangementet er Fredensborg Bibliotekernes første forsøg med afholdelse af ulvetime. Ulvetimen skal i dette tilfælde forstås som timen efter arbejde, som mange børneforældre ser som dagens største udfordring, og som Fredensborg Bibliotekerne på denne måde håber at kunne være med til at gøre mindre stresset.