Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Helsingør Teater rykker for en stund til Humlebæk Bibliotek, hvor de den 21. marts opfører stykket ”Den store krig og skuddene i Sarajevo”. Forestillingen er sat op, så publikum sidder på alle fire sider af scenen og på den måde er med til at illustrere frontlinjerne i krigen.

“Måske var krigen startet alligevel. Det var som Europa VILLE i krig og bare manglede en undskyldning. Skuddene i Sarajevo, attentatet mod den Østrig-Ungarske tronarving var den undskyldning som “de store” i Europas skolegård skulle bruge for at tryne de små... Men de små var ikke alene, de havde venner...”

Således starter teaterstykket om "Den store krig" hvor den romantiske drøm om angreb til hest møder det moderne maskingevær i skyttegraven.

Forestillingen finder sted den 21. marts klokken 17 på Humlebæk Bibliotek og er produceret af Helsingør Teater. Eneste medvirkende er skuespilleren André Andersen, som spiller ikke mindre end 25 roller, herunder alt fra attentatmanden fra Sarajevo til en ung soldat, der i slutningen af krigen venter på døden i skyttegraven, efter at han har mistet sin gasmaske.

Billetter til stykket koster 60 kroner inklusive gebyr. Det er Helsingør Teater, som står for salget af billetter, men linket til salgssiden kan findes på www.fredensborgbibliotekerne.dk/arrangementer