Tegn Sammen og Forskellig og vind 5.000 til klassen - Eller en biobillet for to!

Sidste år vandt Mikail fra Nivå med denne flotte tegning Sammen og Forskelligs store tegnekonkurrence – og 5.000 kr., som han og hans klasse kunne bruge til hvad de ville.

Igen i år får alle Fredensborgs skoleelever chancen for at vinde 5.000 kr. ved med en tegning at udtrykke temaet, som også denne gang er ”Sammen og forskellig”. Ud over at tegningen skal dufte lang væk af ”at nok er vi forskellige, men alligevel kan vi trives sammen,” ja, så er der ingen begrænsninger. Andet end dem, fantasien sætter. Så det er bare i gang med blyant, farver og kridt.

For at gøre det hele lidt mere spændende, arbejder vi igen i år sammen med Ugenyt i Fredensborg om fire ugentlige ”spurtpræmier” bestående af et gavekort på to biografbilletter og en stor pose popcorn. Så hvis man skynder man sig at indsende sine tegninger, så kan man måske nå at være med om næste uges vindertegning – som bliver fundet af Ugenyts Claus Beyer, der ud over at være en dygtig journalist også er fotograf. Så han har forstand på billeder!

Ugens vinderbilleder bliver offentliggjort i Ugenyt i hver af de fire uger op til Kulturelt Samvirke Sammen og Forskellig fest på Ungecenter i Nivå søndag den 21. april. Og vinderbillederne indgår desuden i den store billedudstilling på Sammen og Forskellig-festen, hvor alle indsendte billeder vil blive hængt op og den endelige vinder fundet ved en afstemning mellem gæsterne.

Når du har lavet din tegning – og det skal være på papir, så den kan hænges op på væggen ved den store udstilling på Ungecenter søndag den 21. april – skal sendes til: Jørgen Mouritzen, Karinebækvej 5, 3100 Hornbæk. (Men før du sender, skal du huske at skrive navn og adresse samt skole og klasse bag på tegningen). Jo hurtigere du får lavet en god tegning og sender den til ham, jo større er chancen for både at vinde en ugepræmie og den store hovedpræmie på 5.000 kr., der går til ”kunstneren” og hans klasse.{jcomments on}