Fredensborgs boghandel fylder 111 år den 1. januar og der holdes afskedsreception for Poul Blæsbjerg den 28, december. Han overlader nu driften af  butikken, til den nye andelsforening.

Den 1. januar 2020 kan Fredensbog Boghandel kalde sig Danmarks første andelsboghandel. Det er takket være en stor lokal opbakning fra borgerne, der har støttet op om projektet og købt et eller flere andelsbeviser. Nu er der 760 andelshavere, der har købt andelsbeviser for 914.000 kr.

Det har været med til at inspirerer andre: en boghandel i Østjylland overvejer samme koncept for at sikre dens overlevelse.

Fredensborg boghandel fylder 111 år den 1. januar 2020, heraf med Poul Blæsbjerg som ejer de sidste 26 år. Men alting får en ende, også hans tid i boghandlen. Den 1. januar 2020 går han på pension. Med dannelsen af FredensborgFordi a.m.b.a. er det ved salget af andelsbeviser lykkedes en fortsat drift.

- Det glæder mig utrolig meget, at det med dette fantastiske initiativ blev muligt at drive forretningen videre, udtaler Poul Blæsbjerg - som takker af med en afskedsreception lørdag d. 28. december kl. 12-15.

For at andelsselskabet FredensborgFordi kan overtage boghandlen, er der mange opgaver, processer og tanker, der skal på plads. Det sker i tæt samarbejde med medarbejdere Jeannette og Heidi. Bestyrelsen for andelsselskabet arbejder bl.a. på visionen, at få et nyt kassesystem, at overtage- eller forhandle nye kontrakter samt alle de andre praktiske ting, der også skal håndteres. Endelig planlægges en åbningsevent, der dog endnu ikke er på plads