Tirsdag d. 8. marts markerer vi kvindernes internationale kampdag. Og er det stadig relevant? Ja, i høj grad.
Som nyt Byrådsmedlem undrer jeg mig over hvor ofte jeg fortsat bliver spurgt om, hvem der passer mit barn når jeg om aftenen er til Udvalgs- og Byråds møder. Om ”hvordan det går med at kombinere familien med Byrådsarbejdet” – Men aldrig hvordan det går med at kombinere mit job med Byrådsarbejdet.

At det forsat konkluderes, at jeg ”nok skal nå hjem at putte barn”, når jeg professionelt opfordrer til fokuseret effektivitet ved møder.

At det nogle gange konkluderes, at jeg ”som småbørns Mor nok ikke har tid til at deltage i mange og lange møder”.
Og at journalister har brug for at spørge til min familiesituation, når jeg sjældent ser den beskrevet, når mine mandlige Byrådskolleger portrætteres.

Så ja - Der er stadig brug for den kampdag! Der er stadig brug for at minde om behovet for ligestillingen. Og der er stadig behov for at sikre ligestillingen.

Glædelig kvinde kampdag til alle – Til både mænd og kvinder. For ligestillingen er et fælles mål.

 

Af Heidi Boss Nyby,
Konservativ Byrådsmedlem,
Fredensborg Kommune