For mig handler lokalpolitik om hvilken kommune vi ønsker at skabe, og hvilket liv vi ønsker at kunne leve her. Lokal politik skal altså skabe en reel forskel. Jeg ønsker derfor en Fredensborg Kommune der reelt kan tilbyde det gode familieliv, og tiltrække og fastholde ressourcestærke familier gennem alle lives facer.

Vores fantastiske natur er med til at tiltrække og fastholde familier af alle aldre. Naturen SKAL være et kendetegn for vores kommune. Det skal vi huske når vi planlægger byggerier.

Hvis vi skal kunne fastholde alle generationer her, skal tryghed være en selvfølge. Vi skal turde italesætte hvor problemerne er, og lave reelle initiativer der. Her skal være plads til alle generationer.

Derfor er det tid til et opgør med kassetænkningen i ældreplejen, og skabe værdig ældrepleje og et godt seniorliv her.

Fredensborg Kommune skal ikke bare være et godt sted at bo – Det skal være et godt sted at leve, og at arbejde i attraktive virksomheder. Vi skal være en attraktiv kommune for fremtidens innovative virksomheder.

Lokal politik skal kunne gøre reel forskel her. Vi skal turde kæmpe for det der kan skabe den kommune vi ønsker. Jeg vil gerne være med til at skabe de synlige resultater lige her.

Af Heidi Boss Nyby,
Konservativ Byrådskandidat