De senere år er kriminaliteten blandt unge faldet en del i Fredensborg Kommune. Den tendens er rigtig god. Derfor vil jeg gerne anerkende det store og vigtige arbejde, der bliver gjort lokalt for at forebygge ungdomskriminalitet. Den gode udvikling må ikke blive en sovepude.

De senere år har der været et stigende fokus på at skabe tryghed. Fredensborg kommune arbejder med at forebygge kriminalitet og sikre trygheden på mange niveauer og gennem mange forskellige indsatser.

 

Vi skal forstærke de forebyggende indsatser på tryghedsområdet. Vi har allerede et godt samarbejde med skoler, politi, opsøgende gadearbejdere, job og uddannelsestilbud, helhedsplanerne samt de frivillige sports- og fritidsaktiviteter.

 

Vi skal satse på yderligere tiltag, der skal være med til sikre den fortsatte positive udvikling i Kommunen. Trygheden skal øges ved tiltag, der hjælper de unge væk fra kriminalitet gennem fokus på uddannelse, job og fritidsaktiviteter, og de unge skal inkluderes i fællesskabet.

 

I Socialdemokratiet er vi stærkt optaget af, at den mangeårige succesrige indsats på området fortsættes og styrkes. Stem på Socialdemokratiet, det sikre valg, stem personligt vi prioriterer din tryghed højt.

 

Suzan Daoud (A)
byrådskandidat og tidligere byrådsmedlem