I Politiken den 13.oktober har arkitekturjournalist Karsten R.S. Ifversen en kommentar om arkitekturpolitik i kommunerne. Dette indlæg er inspireret af hans tanker.

Den klassiske socialdemokratiske politik er at have blandede byer med forskellig beboersammensætning, der harmonerer med den gældende forskning og viden om livskvalitet. Store dele af byggeriet i det 21. århundrede er kørt på neoliberalismens og finanskapitalens præmisser. Byer er blevet præget af investeringsselskaber og developere, som gennem byggeri har fundet en effektiv måde at forrente deres egenkapital. I privat byudvikling har pengene talt, og resultatet er oftest blevet derefter med ringe arkitektonisk kvalitet. Hvis en arkitekturpolitik skal kunne gå op mod denne wild west tilstand i privat byggeri, skal kommuners lokalplaner være skarpere på de bløde værdier, og der bør være en stadsarkitekt, der både har øje for helheden og magt til at forsvare den mod byudviklingens vildskud.

Med tanke på de tre bydels- og bymidteprojekter ved Cirkelhuset i Kokkedal, i Nivå og i Humlebæk, er det i høj grad ønskeligt, hvis kommunen her i ellevte time har en stadsarkitekt, som kan genkende det ringe og kan sigte klinten fra hveden i disse projekter.

Ofte dækker lokalplaner det målbare, bredden af fortorve, antallet af p-pladser, højden af husene, farver og bygningsmaterialer etc. Men når det kommer til den arkitektoniske kvalitet i detaljer af byggeriet, fornemmelsen for sammenhænge og betydning af bydelens atmosfære, så stopper styringsredskaberne op. Sådan er forholdene i Fredensborg Kommune i dag. Hvem sikrer nu, at de arkitektoniske kvaliteter bliver tilgodeset ? Skal de private projekter udelukkende overlades til pengestærke bagmænd - og deres lakajer, developerne, der kun har én interesse: Flest skillinger i foret ved projektet ?

Flemming Priem
Medlem af SF
Jellerød Have 25
Kokkedal