Børn og unge der vokser op i Fredensborg Kommune, skal sikres de bedst mulige opvækstvilkår. Vi skal sørge for, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, så de har gode forudsætning for at klare sig godt, få en uddannelse, komme i beskæftigelse og få et godt unge- og voksenliv.

Vi skal have glade børn og unge, der trives i vores daginstitutioner og på vores skoler. En af måderne er at sikre der er tid nok til det enkelte barn. Vores dygtige medarbejdere skal derfor have tid til at udføre deres arbejde ordentligt. I socialdemokratiet vil vi derfor prioritere, at der er mere tid og mere nærhed.

Alle børn og unge skal sikres trygge og gode rammer i dagligdagen. Jeg vil derfor kæmpe for stærke daginstitutioner og folkeskoler, der kan give børn og unge en god start på livet og gode forudsætninger for at klare sig og få en uddannelse.

af
Suzan Daoud (A) byrådskandidat og tidligere byrådsmedlem