Vi skal stoppe op nu, og lave en bedre plan for at sikre at Fredensborg Kommune fortsat er en Kommune hvor man bor med naturen som nabo. Flere store nye byggeprojekter rundt om i Fredensborg Kommune vidner lige nu om, at vi i fremtiden godt kan være meget smartere når vi planlægger udviklingen af vores byer! Planerne for vores byer skal simpelthen afspejle, at vi også i fremtiden vil have naturen som et kendetegn.

Det har mange af de nyere byggeprojekter ikke taget højde for.

Den skønne natur er et kendetegn for vores kommune. Lave Skov, Lergravene, Strandengene, de skønne strande, Esrum Sø, Nivå Å osv. osv.

Alt sammen noget der tiltrækker og fastholder familier på tværs af generationer her. Vi skal værne om naturen, og alle skal fortsat have mulighed for at nyde naturen her. Naturen er i Fredensborg Kommune med til at skabe en fælles ramme for det gode liv. En mere moderne politik på området, skal være med til at sikre at Fredensborg Kommune fortsat er et grønt sted at leve, og et attraktivt sted at bosætte sig i fremtiden. Vi skal selvfølgelig sikre innovativ og relevant udvikling af vores byer – Samtidig med at vi skal arbejde for at udvikle kommunen i respekt for den fredede natur. De fredede naturområder skal respekteres i byggeplaner, og i stedet tænkes ind som en styrke i planerne.

 

af

Heidi Boss Nyby,
Konservativ Byrådskandidat i Fredensborg Kommune