Jeg må medgive at jeg også er helt uforstående for, at kommunen kan give tilladelse til den idéforladte og massive udnyttelse af arealerne om Nivås fredede teglværkskorsten i Nivå Sølyst område. Hvis den skitserede bebyggelse klods op af den fredede skorsten er lovlig bør man fjerne skorstenen – det giver ingen mening at bevare den længere.

Det er nu anden gang at det går helt galt for kommunens beslutningstagere i dette område.

Først betinger man sig at den gamle inspektørbolig skal bevares, men uden at der samtidig er nogle sanktionsbestemmelser og nu må den nedrives.

John Sylvester
Sørens Alle 18
Humlebæk


Update 13. april 2021

John Sylvester har siden henvendt sig til Humleborg online med følgende oplysning:

Jeg siden undersøge omstændighederne nærmere
og er nu blevet informeret om, at der ikke er tale om fredning, som jeg har skrevet, men om bevaringsværdighed.

Dermed er det teoretisk blevet lettere fordi kommunen så suverænt kan beslutte om de indeklemte skorstensrester
skal fjernes fordi det ikke giver nogen mening at bevare dem længere.

Når jeg skriver teoretisk er det fordi det nok er urealistisk i og med, at kommunen dermed ville indrømme fadæsen.