Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 


Jeg skal ikke konkurrere med H.C. Andersen men – ganske forsigtigt - forsøge at give udtryk for, at service er åbenbart ”en by i Rusland”, specielt når virksomheden hedder Fredensborg Forsyning.

Der var engang – det var ganske vist i Fredensborg-Humlebæk kommune – hvor det at få hentet haveaffald var en service, og vel at bemærke en service, som blev tilbudt pensionister. Og det var til og med gratis!

I dag er det vist endog meget vanskeligt for pensionister at få hentet haveaffald – og i givet fald for en ganske pæn betaling. Og hvorfor er det vanskeligt? Det er det blandt andet, fordi rigtig mange pensionister har ikke (og vil ikke) have en smartphone, og uden en smartphone kan man ikke downloade en app, og uden en app ingen afhentning af haveaffald. Det er da logik for perlehøns, ikk’?

Det er klart, at det ikke kan betale sig, hvis afhentnings-lastbilen skal køre forgæves, men hvorfor er ”bevisbyrden” flyttet til kunderne? Heroverfor står, at kunderne selv kører med deres haveaffald til genbrugspladsen. Jeg skal gerne indrømme, at jeg nok afleverer haveaffald minimum 1 gang ugentlig på genbrugspladsen. Ressourcespild? I mit tilfælde prioriterer jeg at komme af med affaldet, så der ikke står poser og venter på, at der skal komme en lastbil og hente det. Et andet argument, som heller ikke er til at misforstå, er, at mange mennesker ikke bryder sig om at signalere, at de måske ikke er hjemme, hvis affaldsposerne skal stilles ud på et bestemt tidspunkt. Indbrudsstatistikken taler sit tydelige sprog.

Måske burde bestyrelsen og ledelsen i Fredensborg Forsyning forsøge at sætte sig i borgernes sted frem for at ture frem med ordninger, som giver utilfredse kunder.

 

Med venlige hilsner

 

Grethe Troensegaard

Medlem af Fredensborg Seniorråd