Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 

Jernbanegade har i flere år været præget af tomme butikker. Efter den gældende lokalplan F1 fra 1982 må stueetagen til ejendomme i Jernbanegade kun må anvendes til butikker, restauranter, pengeinstitutter og lignende.


Da udarbejdelse af en ny lokalplan for bymidten blev igangsat sidste år, var politikerne enige om, at detailhandel fortsat skal prioriteres i bymidten; men at lokaler i stueplan også skulle kunne anvendes til kultur- og fritidsfaciliteter, udadvendt serviceerhverv og offentlige institutioner, da det ville bidrage til bymidtens liv ved at tiltrække mennesker og dermed tiltrække kunder til butikkerne.

Lokalplanforslaget, som har været i offentlig høring, og som der 2 gange har været afholdt borgermøde om, bestemte også, at der ikke måtte etableres boliger i stueplan mod Jernbanegade, Store Torv og Lille Torv.


Stor var derfor min overraskelse, da Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Dansk Folkeparti ved Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 5. september vedtog, at stueetagen til de 2 ”betonklodser” i Jernbanegade 3 (biblioteksbygningen) og 16 (Kirkens Korshær mv.) kunne ombygges til boliger!


Venstre og De konservative stemte imod. I dag har en del læger og fysioterapeuter mv. klinikker på 1. sal i Jernbanegade. Dem vil vi meget gerne give mulighed for at rykke ned i stuen, og der kan også være andre, som gerne vil etablere erhverv i stueplan i Jernbanegade.

Hvis læger mv. flytter ned i stueplan, kan der indrettes boliger på 1 sal, som også er bedre egnet til boliger.

I Jernbanegade 3 ligger biblioteket på 1. sal. Venstre ønsker at få undersøgt mulighederne for at flytte biblioteket ned i stueplan, så biblioteket bedre kan bidrage til livet i Jernbanegade, og så kan kommunen sælge det gamle bibliotek til boliger.


Sagen er ikke endelig afgjort, der er håb endnu! Lokalplanen skal endeligt behandles i byrådet den 1. oktober.

Jeg håber, at A, B, F og O tænker sig grundigt om og kommer til at støtte Venstre i, at Jernbanegade skal være en forretnings- og erhvervsgade og ikke boligkvarter i stueplan.