Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Fredensborgs arbejdsløse får nyt tilbud - udskældt jobfirma, kendt for at sætte folk til at lave collager, kommer til Nordsjælland, det skriver Anette Hansen i en henvendelse til Radio Humleborg.

Anette Hanen skriver følgende: Den 1. juni åbner det meget udskældte jobfirma HKI en ny afdeling i Nordsjælland med tilbud til landsdelens kommuner, oplyser deres hjemmeside.

”HKI starter ny afdeling i Nordsjælland.
Indtil videre har HKI levet godt med at have hovedfilial i Københavns Nordvest kvarter, hvor vi bor tæt på mange af de borgere og elever, vi hjælper i arbejde eller uddannelse – dog med et par afstikkere i form af små filialer i Høje Taastrup og senest i Gladsaxe, hvor vi løser mentoropgaver for de omkringliggende kommuner.

Nu har vi imidlertid valgt at etablere en ny afdeling i Hillerød pr. 1. juni 2018 som brohoved til de nordsjællandske kommuner, hvor vi i stigende grad har skabt gode samarbejdsrelationer både på beskæftigelses- og STU-området”.
http://hki.dk/hki-starter-ny-afdeling-nordsjaelland/

HKI har fået hård kritik i medierne for deres jobkurser, hvor arbejdsløse bliver sat til at lave collager.
"Ledige laver collager hos privat jobaktør", skrev Magisterbladet.
"Hos jobaktøren HKI laver ledige collageopgaver som arbejdsprøvning, men det er meningsløst, kritiserer Enhedslisten. Mette Frederiksen (S) vil med ny lov netop stoppe meningsløse arbejdsprøvninger og aktivering".
https://www.magisterbladet.dk/magisterbladet/2012/112012/112012_p17

”Meningsløs jobtræning er skudt over mål”, skrev Rødovre Lokal Nyt.

"Får man hurtigere et arbejde, hvis man kan finde ud af at lave collager? Det skulle man umiddelbart tro, at de ansatte i Rødovre Kommune mener. Kommunen samarbejder nemlig med det private jobfirma, Hans Knudsen Instituttet. Et firma, der i sommerudgaven af Magisterbladet blev hængt ud for meningsløs arbejdsprøvning af ledige borgere.Blandt andet skal de ledige laver collageproduktion som en del af deres jobtræning. Noget som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i folketingssalen har kaldt for meningsløst".
https://www.rnn.dk/2012/08/meningslos-jobtraening-er-skudt-over-mal/

”Meningsløst” skrev Lokalavisen Frederiksberg på forsiden.
http://ftp-lokalavisen-frb.dk/glarkiv/196/

”Med lokal nyt i jobtræning”, skrev Rødovre Lokal Nyt i 2015.
"Kollageopgaverne kan også bidrage som nødvendig adspredelse for en borger, som af forskellige grunde ikke kan varetage stillesiddende arbejde i flere timer ad gangen".
http://e-pages.dk/rodovrelokalnyt/129/4

Arbejdsledige i Fredensborg fortjener at blive orienteret om, at jobfirma HKI nu kommer til Nordsjælland, og hvad dette firma er kendt for.

Med hilsen fra

Anette Hansen