Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

af: Kristian Hegaard, byrådsmedlem, Radikale Venstre.

 

Normalt forbinder man frost med kulde og noget negativt. Med Ragnarocks aktuelle forestilling, der bærer navnet Frost, har Frost fået en hel ny og positiv betydning.

Forestillingen Frost sprudler af engagerede unge med godt skuespil og sang, behandler mange aktuelle samfundsdebatter og er først og fremmest produceret af de unge selv. Det skal vi fremme.

Jeg var selv inde at se forestillingen og nød den i fulde drag. Det er dejligt at opleve, vi har et så inspirerende kulturliv i Fredensborg Kommune. Det betyder ikke, at vi bare skal sidde tilbagelænede og være tilfredse med det vi har. Det vi har er godt, men udelukker ikke yderligere visioner og udvikling. Den nyligt udarbejdede Fritidsfacilitetsanalyse konkluderede blandt andet, at der er et dokumenteret behov for teatersale. Radikale Venstre vil derfor arbejde for at undersøge, hvordan dette behov kan realiseres.

I forbindelse med budgetforliget sidste år blev der afsat 15,8 millioner til Byens Hus i Kokkedal, og dette kunne være et sted at starte, og hvor det ville være relevant at opføre relevante teaterfaciliteter.

Teater og sang er stimulerende for kreativitet, indlæring og hjernens udvikling generelt. Derudover er der det sociale fællesskab og samvær bag det, der skal til for at udvikle en forestilling og ikke mindst den tilfredsstillelse af succes, der ligger bag gennemførelsen af en forestilling. {jcomments on}