Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Undskyld mit sprogbrug – men i de mange år jeg har boet i kommunen, har jeg alt for ofte oplevet, at det, der besluttes i den ene forvaltning, ikke kommunikeres videre til andre forvaltninger, der arbejder med samme problem, blot ud fra andre præmisser.


Lad mig give et meget, meget aktuelt eksempel:
På torsdag er der borgermøde om Planstrategien. Heri er der (bl.a.) forslag om at sælge nogle af de grønne oaser, der netop er kendetegnende for f.eks. Humlebæk. Disse grønne oaser giver – sammen med de mange fredede områder – åndehuller for beboerne i vores dejlige bydel. Derfor er det nok også attraktivt at flytte til f.eks. Humlebæk, men mest i den nordlige del af kommunen. Arealerne syd for Humlebæk er – pudsigt nok – ikke attraktive nok, et faktum som byrådet har meget svært ved at acceptere.


Men nu til det med den ene hånd, hvor jeg vil tillade mig at referere fra Sundhedspolitikken, som netop har været behandlet i denne måned .

Heri siges det bl.a.
• Samarbejde på tværs af sektorer, kommune, virksomheder og organisationer
• Tænke hensyn til borgernes sundhed ind i den fysiske planlægning af kommunen
• Udnytte naturens sundhedsfremmende muligheder
• Understøtte, sikre og udbygge borgernes muligheder for ophold og aktiviteter i naturen
• Etablere udendørs mødesteder


Med den anden hånd vil man sælge de små oaser !
I øvrigt tak til Keld Scharling for hans bidrag til debatten! Vi må alle forsøge at værne om de små oaser. Ellers bliver vi til en stenørken, hvor vi alle gemmer os bag ligusterhækkene.


På gensyn på torsdag på rådhuset!


Venlige hilsner
Grethe Troensegaard
Medlem af Fredensborg Seniorråd