Corona-smittetallet i Fredensborg Kommune er fortsat højt, men har på det seneste været stagneret. Tilgengæld er smitten steget i andre kommuner rundt om i regionen , hvilket gør at Fredensborg ikke længere er i top 5 over de mest ramte kommuner. Alligevel forbereder man sig til et sikkert corona-kommunalvalg.

Fredensborg faldet ned på en 13. plads. Incidenstallet er pr. 10. november på 454 baseret på 186 smittede. Karlebo Sogn er hårdest ramt med et incidenstal på 530, her er der 105 smittede.

Skoler og institutioner har allerede gjort visse corona tiltag blandt andet ved at skoleelever ikke er sammen på tværs af klasserne.

Efter regeringens seneste udmelding om situonationen på landsplan, gøres der forberedelser til at det kommende kommunal- og regionalvalg, kan afvikles så sikkert så muligt, med fokus på god afstand og hygiejne, så man kan trygt møde op på valgdagen den 16. november.

I Fredensborg har man derfor etableret:

- Ensretning af alle ind – og udgange ved alle valgsteder

- Plads til længere køer og brug af flere køledere, så det er muligt at holde afstand

- Standere med sprit ved ind- og udgange

- Du får tilbudt din egen kuglepen, så du skal ikke ”dele”

- Plexiglas ved valgbordene, som man kender det fra supermarkeder og andre steder for at beskytte både dig og personalet

- Valgboksene sprittes af med jævne mellemrum og vi lufter ud

- Der vil være håndsprit ved valgborde, i valgbokse, på toiletter mv.

- Der er mundbind og handsker til dig, hvis du ønsker at benytte det.

Valgstederne har åbne fra kl. 8 til 20 tirsdag den 16. november, og tidspunkterne mellem 8 og 9 og 16 og 18 er normalt tidspunkter, hvor der er mange vælgere. Så kom gerne på andre tidspunkter, så du ikke mødes med så mange.

Man kan selvfølgelig også brevstemme på bibliotekerne eller i Borgerservice allerede nu – eller benytte Stemmebussen