Den seneste uge, er der konstateret et øget smittetryk i Fredensborg Kommune. Flere af de smittede er børn, under 12 år, som ikke er vaccineret. Men der har også været tilfælde af vaccinerede personer som er blevet smittet.

Kedelig 6. plads

Aktuelt var der torsdag den 14. oktober registrede 83 smittede personer. Disse er primært fordelt med 25 personer i Asminderød Sogn mod 20 dagen før. 12 personer i Humlebæk Sogn, hvilket er 1 mere end dagen før. I Karlebo sogn, som er det størst befolkende, er der 26 smittede, hvilket er en stigning på 8 personer i forhold til den 13. okt. I det midst sogn, Grønholt sogn er der ikke registret smitte.

Hvad angår positiv procenten i Asminderød sogn og Karlebo sogn er den højere end 3 pct. som er den ene af tre kriterier for en mulig sogne-nedlukning. De øvrige kriterier er antallet af smittede som ikke må være over 20 smittede på en uge og 1000 smittede per 100.000 indbyggere - begge inden for de seneste 7 dage. Derfor skal der holdes skapt øje med disse to sidste kriterier i den kommende tid. Især, da der var en stigning på 25 % fra onsdag til torsdag i de to sogne.

Disse aktuelle smittetal placere Fredensborg Kommune på en kedelig 6. plads over de kommuner, hvor der er mest smitte i Danmark netop nu.

Vær opmærksom og forebyg

I forhold til de mange skoleelever som er blevet smittet, er de berørte skoler i tæt kontakt med Fredensborg Kommunes coronahotline om udviklingen.

Samtidig er en skrivelse fra Sundhedsstyrelsen sendt rundt til forældre med skolebørn, fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst:

I efterår og vinter er der ofte flere syge. I denne efterårs- og vintersæson skal vi være særligt opmærksomme, da sygdomme som COVID-19, influenza, RS-virus og andre forkølelsesvirus har gode forudsætninger for at sprede sig.

Det er vigtigt, at alle bidrager til at forebygge smitte, da det ellers koster mange sygedage for både børn, forældre og personale.

Børn, der bliver nære kontakter til én, der er smittet med COVID-19, skal ikke længere isoleres derhjemme.

I stedet anbefaler vi, at børn, der hverken er vaccineret eller tidligere smittet, testes hurtigst muligt samt på 4. og 6. dagen efter sidste kontakt til den smittede. På denne måde kan børnene forsætte deres normale hverdag i skolen og med fritidsaktiviteter uden hjemsendelser, slutter Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

Dominerede Delta-variant og nød-kviktest

Men virkeligheden er måske en anden, da oplysninger fra smitteopsporring fortæller at det er den meget smittede Delta variant som dominere i øjeblikket og som også smitter fuld vaccinerede personer. 

Alt dette sker desværre samtidig med at man på landsplan valgte at lukke alle kvik-test centre i sidste uge. Dog er det muligt, at få foretaget en nød-kviktest på det store testcenter på Milnersvej ved Royal Stage i Hillerød. Man skal dog stadig have en PRC test, for at man er helt sikker på sit resultat, samt at det dækker et eventuelt coronapas ved rejse til udlandet o.l. 

UPDATE - Fredag kl. 14,57
Aktuelle tal for Fredensborg Kommune fredag kl. 14.00 viser et fald på 3 personer og der er dermed 80 smittede personer i Kommunen og ligger nu på 7. pladsen over mest smitte i kommunerne på landsplan