alogo

Søndag eftermiddag holdt Socialdemokraterne opstillingsmøde til det kommende valg.

Forsamlingen lyttede til kandidaternes budskaber, der især kredser om at fortsætte den sikre kurs i byrådsarbejdet, hvor nøgleordene samarbejde, resultater og åbenhed går igen.

På opstillingsmødet var der god stemning.”Vi er meget glade for den store interesse for at opstille på den socialdemokratiske liste. Eftermiddagens møde er første step for at nå op på 25 kandidater til kommunalvalget den 19. november 2013,” lyder det i kor fra formand Rasmus Østrup Møller, borgmester Thomas Lykke Pedersen og politisk ordfører Per Frost Henriksen, der betegner de opstillede socialdemokratiske kandidater som et stærkt hold, der er klar til at føre en ordentlig valgkamp.

"Det er vigtigt at det nye byråd fortsætter den positive udvikling, hvor smart innovation. Sund økonomi og kvalitet har været nogle af byrådets målsætninger. " siger Thomas Lykke Pedersen.

På opstillingsmødet var der stor fokus på handelslivet i hele kommunen og at sikre liv i kommunens handelscentre. Et varmt emne var også den aktuelle debat om kollektiv trafik og få sikret en god bus- og togbetjening. Bandekriminaliteten blev også debatteret og vigtigheden af, at have en solid økonomi og en generel god kommunal service.

De 19 kandidater der nu skal til urafstemning blandt de socialdemokratiske partimedlemmer er følgende: De nuværende byrådsmedlemmer Per Frost Henriksen, Ergin Øzer, Charlotte Sander, Hans Nissen, Pia Bødtker, Carsten Nielsen, Bo Hilsted genopstiller alle, herudover opstiller Benn Vestergaard, Ditte Nymand Øbro, Dorte Beyer Nielsen, Frank Ingeman, Henriette Stein, Kirsten Vang, Lars Sandt, Lisbeth Jansen, Merete Brejl, Vera Vetlesen og Rasmus Østrup Møller

Resultatet af urafstemningen er klar den 1. juni 2013