Fredensborg Atletik Klub hjælper dig med at blive en bedre løber…

Vi starter nye begynderhold op mandag den 2. Maj.

Har nogen fortalt dig, at daglig motion er sundt og livsforlængende?

Og har nogen fortalt dig, at du får et bedre selvværd og at overskudsfølelsen bliver bedre, når du dyrker motion?

Har du selv overvejet om flere ugentlige træningspas kunne være en god løsning for dig?

Så tag en ven, en veninde eller naboen med til vores løbetræning i Fredensborg Atletik Klub. Vi starter nye begynderhold mandag den 2. maj fra Fredensborg Stadion kl. 17.45.

Vore løbeguider står klar til at tage imod jer, og vi har sammensat et træningsprogram, som tager udgangspunkt i, at du lige nu ikke kan løbe særligt længe, før du må ned at gå, så vi starter helt fra bunden. Programmet varer i 17 uger, helt frem til Esrum Sø Rundt, som i år fejrer 45 års jubilæum. Når du har gennemført træningsprogrammet, kan du skrive motionsløber på dit visitkort, og klubben kvitterer med et gratis startnummer til Esrum Sø Rundts 5 km distance.

Hvis du allerede kan løbe sammenhængende i 50-60 minutter?
Så passer du ind i en af vores eksisterende løbegrupper, og du kan derfor bare møde op til vores ugentlige træningspas mandag og onsdag kl. 17.45 eller lørdag morgen kl. 9.00 på Fredensborg Stadion, Kastanievej i Fredensborg.

Mandag og onsdag starter træningen med opvarmning før, at træningspasset sættes i gang præcist kl. 18.00. Lørdag løber nogle af holdene ofte lidt længere ture.

Alle klubbens løbehold er niveauopdelt efter løbeformåen, distance og hastighed.


Informationsmøde for alle
Fredensborg Atletik Klub afholder informationsmøde for alle, som gerne vil høre mere om løbetræning i Fredensborg Atletik Klub.

Mødet afholdes på Gl. Fredensborg Skole, Benediktevej, lokale BUEN, onsdag den 27. april kl. 19.30-20.30. Her vil du få mere information om alle de fordele, du vil opnå som medlem af klubben.

Vidste du f.eks., at du som medlem får adgang til 5 gratis klubløb i nærområdet hvert år. Kom og hør meget mere på informationsmødet.

Sæt et løbemål, der passer til dig
Uanset om du er begynder, øvet eller en ambitiøs løber, tilbyder Fredensborg Atletik Klub at hjælpe dig videre til det mål, du sætter dig.

Vi har alle brug for en målsætning, så vi har noget konkret at stile hen imod. Uanset om du sigter imod en 5 km uden stop inden sommerferien, en hurtig 10 km tid, eller gennemføre den første halv- eller helmaraton, så vil klubbens niveauinddelte træning sikkert passe dig.

Få hjælp til at nå dine mål
Uanset om du er en erfaren løber, motionsløber, socialløber eller nybegynder, så hjælper klubbens løbeguider dig til at blive en bedre løber.

Klubben lægger stor vægt på, at løbetræningen er progressiv samtidig med, at vi får mange fælles naturoplevelser.

Klubbens motto er: ”LØB er ikke noget, der skal overstås, men noget der skal nydes”.

De fleste af klubbens løbeprogrammer lægger op til konstante forbedringer. Løbeprogrammerne er udviklet i samarbejde med klubbens nye træner, Ole Harbæk, og så vil du være i gode hænder hos vore løbeguider, som styrer gruppernes løbeprogrammer.


Find info om Fredensborg Atletik Klub træningstider m.m., og tilmeld dig på www.fredensborgak.dk

Kontaktoplysninger Jan Pold, formand i Fredensborg Atletik Klub, telefon 26300604
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fakta om Fredensborg Atletik Klub:
Ca. 200 aktive medlemmer
Faciliteter og klubhus på Fredensborg Stadion Kastanievej 16, Fredensborg Tilbyder træning indenfor motionsløb, TRI og Børneatletik Klubbens atletikaktivitet blev stiftet som en afdeling under Fredensborg Gymnastik i 1953 Selvstændig klub i 1983 Nyt atletikstadion i 2017

Med venlig hilsen
Jan Pold