Fredensborg Delegationens i Audiens hos Hendes Majestæt Dronning Margrethe – 11. januar 2016

 

 

 

 

 

 

Borgmester Thomas Lykke Pedersens tale til Dronningen

 

Deres Majestæt

 

  • Må jeg på Fredensborg Delegationens vegne ønske Deres Majestæt og den kongelige familie et godt og lykkebringende nytår.

 

  • Med mig i dag har jeg 1. viceborgmester Ulla Hardy-Hansen, 2. viceborgmester Thomas Elgaard, kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen, sognepræst Jon Skjold Henriksen, sognepræst Hedda Salomonsen - samt selvfølgelig slotsforvalter John Kidde-Hansen.

 

  • Jeg vil gerne på kommunens vegne takke for året, der er gået og for endnu et godt samarbejde med Kongehuset i 2015.

 

  • Et af årets højdepunkter i den forbindelse var jo Deres Majestæts 75 års fødselsdag, som blev fejret på bedste vis. Jeg håber, at kommunens gave – et træ til slotsparken af sorten ”Juglans nigra – Sort valnød” - med tiden vil vokse sig stort og flot.
  •  
  • For borgerne i Fredensborg er det altid anledning til glæde, når Deres Majestæt og kongefamilien bor på Fredensborg Slot – eller fejrer store begivenheder på slottet.

 

  • Derfor var det også en stor glæde for byens borgere, at Deres Majestæts nytårstale igen blev holdt på Fredensborg Slot. Det gav anledning til, at mange borgere mødte festklædte op i slotsgården for at høre nytårstalen og skåle for et godt nytår.
  •  
  • Borgerne i Fredensborg er stolte af deres slot og deres by. Men det er ikke nogen hemmelighed, at Fredensborg by er udfordret i disse år.

 

  • Det ser vi blandt andet ved, at detailhandlen flytter til andre byer, og senest ved at både Nordea og Danske Bank har lukket deres afdelinger i byen i år. Endvidere er den lokale avisredaktion Uge-Nyt flyttet til Hørsholm.

 

  • Fra Fredensborg Kommunes side har vi derfor sat fokus på, hvordan vi kan udvikle Fredensborg by – ikke mindst området omkring slottet.
    I den forbindelse har vi – med støtte fra Realdania – blandt andet udarbejdet en plan for en ny ankomstplads til slottet.

 

  • Vi kalder det Dr. Ingrids Bro. Målet er både at forbedre oplevelsen for turisterne og skabe bedre rammer for trafik og handel, så også erhvervslivet udvikler sig.

 

  • Her i det nye år ser vi som sædvanlig meget frem til foråret med det smukke traditionsrige fakkeltog.
  •  

På billedet ses fra venstre mod højre

Sognepræst Hedda Salomonsen, slotsforvalter John Kidde-Hansen, 1. viceborgmester Ulla Hardy-Hansen, borgmester Thomas Lykke Pedersen, 2. viceborgmester Thomas Elgaard, sognepræst Jon Skjold Henriksen og kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen.

 

foto: Peter Dahlerup