Sker dette, vil det private byggeri stige til foråret, forudser bygge- og anlægsbranchen.

”Det kunne være en idé at målrette et eventuelt skattefradrag mod energirenoveringer og opgaver, der ikke ville blive lavet, hvis det ikke var på grund af fradraget. Men det er for tidligt at sige noget konkret, da regeringen endnu ikke har spillet ud med noget.”

Sådan lyder det fra De Radikales erhvervsordfører Andreas Steenberg, der ikke vil lægge hovedet på blokken, men heller ikke afvise, at der kan komme et nyt håndværkerfradrag, når regeringen om to uger vil spille ud med en erhvervspakke, også kaldet en konkurrenceevnepakke.

Måske et grønt fradrag på vej
I de igangværende forhandlinger forlyder det, at man overvejer at åbne op for et nyt håndværkerfradrag, men i en reguleret udgave end det gamle håndværkerfradrag, der blev afskaffet ved nytår.

Ifølge Børsen den 13. februar forlyder det, at man arbejder på en grøn boligjobordning, hvor boligejere, der energirenoverer, kan få tilskud. Sker dette, kan det private byggeri få et tiltrængt løft, efter at håndværkerfradraget blev skrottet. Sådan lyder det fra 3byggetilbud.dk, der formidler byggeopgaver mellem firmaets leverandører og private boligejere.

Mulig vækst i privatbyggeriet
”Der er rigtig mange boligejere, der skal i gang med diverse bygge- og renoveringsprojekter her til foråret, og for mange afhænger et eventuelt fradrag af, om de går i gang med opgaven. Så kommer fradraget tilbage, kan det betyde en vækst inden for byggeriet i de kommende måneder. Samtidig er det en god idé at målrette tilskuddet mod energirenoveringer, da antallet af opgaver med lavenergivinduer, isoleringer, varmepumper og jordvarmeanlæg stiger i disse år. Danskerne er blevet energibevidste, men et tilskud kan være afgørende for, om man går i gang,” fortæller kommunikationschef Michael Müller.

Det er endnu uvist, hvor meget en eventuelt kommende grøn boligjobordning vil give i fradrag, men det har været fremme, at man kan lade sig inspirere af den svenske ROT-model, der giver op til 50.000 kroner i håndværkerfradrag.

Stor efterspørgsel på tilskud
”Hver dag oplever vi boligejere, der ringer til os for at høre, om de kan få tilskud til deres bygge- og renoveringsopgaver – mange af dem er energirenoveringer. Der er altså en stor interesse for de her tilskud, og det er vores indtryk, at et tilskud kan være afgørende for, om opgaven bliver gennemført.”

Håndværkerfradraget løb fra sommeren 2011 til udgangen af 2012, og var en økonomisk succes med omkring 5.000 skabte arbejdspladser.{jcomments on}