Ældre over hele landet skåler for Valdemarsdag

Den 15. juni fejrer 37.000 ældre på plejecentre landet over Valdemarsdag, og det sker traditionen tro med friske kartoffelmadder og snaps.

Igen i år bidrager Aalborg Akvavit til den gode smag og stemning ved at donere 1.625 flasker Aalborg Export Akvavit som ledsager til de nyopgravede kartofler foræret af Danmarks Kartoffelråd.


Valdemarsdag er dagen, hvor Dannebrog i 1219 dalede ned fra himlen til Kong Valdemar, og dette fejres hvert år den 15. juni. Derudover er samme dato også højsæson for noget helt andet – nemlig nye danske kartofler. Dette fejrer Danmarks Kartoffelråd og Aalborg Akvavit ved at invitere ældre fra plejecentre over hele landet på nyopgravede, danske frilandskartofler og dertilhørende snaps.


Skål for kartoflerne!
Der er lagt op til hygge, når de tusindvis af ældre på landets plejehjem igen i år sætter sig til bords for at nyde danskernes yndlingsspise, der i dagens anledning naturligvis kommer fra lokale kartoffelavlere. Igen i år hjælper Aalborg Akvavit den gode måltidsoplevelse på vej ved at donere skænken til dagens ret. Ikke mindre end 1.625 flasker Aalborg Export Akvavit er sendt ud som ledsager til de nye kartofler – så mon ikke, der bliver en snaps eller to til alle.


Prikken over i’et er snapsen
Fejringen af Valdemarsdag på plejehjemmene er efterhånden blevet en tradition i sig selv, som startede i år 2000: ”Vi vil gerne være med til at hylde Valdemarsdag og de gode stunder, som opstår, når man mødes over en bid mad og akvavit.

Vi har valgt at bidrage med netop Aalborg Export Akvavit, fordi det er en gylden og lettilgængelig akvavit med en afrunding af sherry. Det giver prikken over i’et til de nye kartofler og det gode selskab, ” siger Claus Toftkjær, Kategorichef hos Aalborg Akvavit.


Hvis du ønsker at få oplyst, hvilke plejehjem som deltager i ældrefesten eller for yderligere info, kontakt:
Anne Mette Scharling, Rostra Kommunikation, tlf. 30 28 17 74, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.