I januar 2017 slukker YouSee for det FM-signal, der bliver sendt ud gennem kabel-tv-stikket i din væg i hjemmet, hvilket bl.a. påvirker lyttere af Radio Humleborg. Alternativt skal man fremover lytter med på DAB+, netradio eller stueantenne.

YouSee siger at de vil udnytter FM-signal pladsen til at skabe mere plads til det, som flere kunder ifølge YouSee  efterspørger - som for eksempel – hurtigere bredbånd og bedre billedkvalitet på flere HD-kanaler.

Påvirker FM-sluk dig?

Har du et kabel trukket fra din radio over til R indgangen i dit vægstik, så skal du finde andre muligheder for at høre national  og kommerciel radio, mens lokalradio helt forsvinder fra YouSee´s tilbud, og det går ud over Radio Humleborg og andre ikke-kommercielle lokale kanaler.

Hvordan kan man så høre radio?

YouSee lukker kun for FM-signalet gennem kabel-tv-stikket. Du kan stadig høre radio på disse måder:

  • DAB-radio - Igennem en DAB-radio kan du modtage de fleste radiokanaler i den bedste lydkvalitet. Radio Humleborg kan lyttes via en DAB+ sender der står i Nivå. For at finde kanalen, skal du lave en total søgning på din DAB+ Radio

  • På dit tv - På dit tv kan man lytte til de fleste af dine radiokanaler - dog ikke lokalradioer som Radio Humleborg.

  • Apps – Du kan fra et smart tv, mobiltelefon eller på PC downloade forskellige radioapps. Her kan Radio Humleborg lyttes til bl.a direkte via hjemmesiden www.humleborg.dk eller via app´en Tunein (eller andre lignende apps)

  • Stueantenne - Du kan også modtage FM-radiosignalet med en traditionel stueantenne. YouSee tilbyder via deres hjemmeside at man kan skrive sig op til at modtage en stueantenne uden ekstra beregning, så sender de stueantennen til dig. Radio Humleborg sender på FM 104,3 MHz.