Mandag den 20. juni 2016 kl. 12.00 bringer Jazzkanalen en speciel udsendelse med sanger Anders Blichfeldt som gæst.


Anledningen er at Anders Blichfeldt for et halvt års tid siden udgav soloalbummet Docteur Bob, hvor han kredser om forskellige genre, her under jazz og i udsendelsen kommer han også ind på en række koncerter i Tivoli til sommer, hvor Anders Blichfeldt er i front for Tivolis Big Band.


Ellers fortæller Anders Blichfeldt om hans baggrund for at synge jazz, om at udgive sin egen musik og lidt om tiden i orkestret Big Fat Snake. Selvfølgelig bliver der også givet musikalske eksempler på forskellige numre med Anders Blichfeldt, blandt andet sammen med DRs Big Band.
Vært på programmet er studievært Daniel Jørgensen


Nordsjællands Jazzradio
Jazzkanalen sender på FM 104,3 MHz fra Fredensborg og kan høres i store dele af Nordsjælland og har specialiseret sig i at lave jazzradio og kommer ud til det voksne publikum.

Samtidig kan man i udsendelserne høre om hvad der ellers rør sig på den nordsjællandske og storkøbenhavnske jazzscene inden for traditionel jazz og der kommer lokale indslag både fra jazzscenerne og om hvad der ellers rør sig i lokalområdet, rettet mod målgruppen af lyttere.


Jazzkanalen – Nordsjællands Jazzradio, sender mandag til fredag klokken 12.00 – 18.00 på Fredensborg frekvensen FM 104,3 MHz. Og kan også høres på TDC kabel FM 98,8 MHz, DAB+ i Nordsjælland og som streaming på nettet – her kan man klikke ind på hjemmesiden www.jazzkanalen.dk for at lytte med eller benytte App´en Tunein.
www.jazzkanalen.dk – e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.