Mandag den 8. februar 2015 kl. 12.00 bringer Jazzkanalen en speciel udsendelse med den danske jazz saxofonist Ole Schmidt fra Espergærde.

Programmet koncentreret om saxofonister hvor Ole Schmidt fortæller lidt om de stykker musik han har valgt.

Flere kender Ole Schmidt fra duoen ALL SWING & BOSSA

Duoen består ud over Ole Schmidt af guitaristen Jørgen Schaarup. To garvede jazzmusikere, som spiller i forskellige musikalske sammenhænge, har dannet denne minimalistiske og swingende konstellation.

De to musikere har blandt andet spillet på Copenhagen Jazz Festival og Copenhagen Winter Jazz Festival samt haft 2 jazzkoncerter i Berlin i 2013.

De spiller NEW ORLEANS, SWING, BLUES og EVERGREENS, herunder mange af de fremragende melodier, der blev komponeret i trediverne og fyrrerne. Også Bossa Novaen, som blev kendt via Stan Getz, Antonio Carlos Jobim, Astrud Gilberto, Monica Zetterlund og Lill Lindfors, bliver taget under behandling


Nordsjællands Jazzradio
Jazzkanalen sender på FM 104,3 MHz fra Fredensborg og kan høres i store dele af Nordsjælland og har specialiseret sig i at lave jazzradio og kommer ud til det voksne publikum. Samtidig kan man i udsendelserne høre om hvad der ellers rør sig på den nordsjællandske og storkøbenhavnske jazzscene inden for traditionel jazz og der kommer lokale indslag både fra jazzscenerne og om hvad der ellers rør sig i lokalområdet, rettet mod målgruppen af lyttere.


Jazzkanalen – Nordsjællands Jazzradio, sender mandag til fredag klokken 12.00 – 18.00 på Fredensborg frekvensen FM 104,3 MHz.

Og kan også høres på TDC kabel FM 98,8 MHz, på DAB+ senderen i Nivå og som streaming på nettet – her kan man klikke ind på hjemmesiden www.jazzkanalen.dk for at lytte med.


Udsendelsen med Ole Schmidt genudsendes fredag den 12. februar klokken 17.00 – også på Jazzkanalen.