Det legendariske musikprogram fra Kanal København er tilbage, denne gang som radioprogram her på Radio Humleborg. Det er stadig Mette Hoffmeyer der er studievært.

Mette har gennem mange år arbejdet i mediebranchen både som TV- og radiovært, producer og tilrettelægger samt stations- og programchef blandt andet på Kanal København. Hun har arbejdet for flere store TV- produktionsselskaber samt i eget produktionsselskab produceret TV- programmer til blandt andet TV2 Zulu.

Hendes stemme er velkendt og gennem tiden har hun professionelt speaket et væld af TV-og radioreklamer, TV- programindtalinger, dvd- præsentationer og voiceresponse til et utal af store indenlandske- og udenlandske kunder.

De seneste 10 år har også det skrevne medie trukket i Mette, hvor hun journalistisk har arbejdet med flere store bladhuse og skrevet artikler i blandt andet: Q-Magasinet, Familie Journalen, Tidens Kvinder, Tidens Mand, Focus, Fagbladet Kosmetik, Bolig Eksklusiv samt flere kulørte ugeblade.

Mette er i dag Make-up artist og laver kurser i make-up, men musikken og medierne er ikke lagt på hylden. Stil ind og lyt til Mettes Mix på Radio Humleborg lørdag klokken 19.00 til 20.00.