Flemming Rømer, DF: Vi har igen i år et bredt budgetforlig,lidt bredere end sidste nu er vi 25 ud af 27 der har vist ansvar og står bag budgettet. Vi har alle slugt kameler så vi kunne få enderne til at nå sammen, dette vil jeg gerne takke de andre partier for.

Også en stor tak til administrationen som har kommet med forslag til besparelser som var fysisk mulige, som vi så politisk har kunnet vælge til og fra.

Desvære står Liberal Alliance og Frie Liberale igen udenfor budgetforliget, har sent deres ændringsforslag og en af deres store besparelser er en fra besparelses kataloget fra sidste år på i alt 28 millioner, denne besparelse på plejecenter og hjemmepleje er ikke med i dette års sparekatalog fordi det ikke længere forventes at være realistisk med en besparelse på området, der udover ville udgiften til at lave udbud være meget stor og evt lille besparelse ville først kunne indhentes efter 1-1 1/2 år. Alligevel har de to partier valgt at regne med besparelse fuldt ud med gamle tal i alle 4 år.
De vil også lukke Karlebo Skole, dette vil aldrig ske med Dansk Folkepartis stemmer

Vi sætter stor pris på at der ikke er sparet på trafiksikkerhed og infrastruktur, men der imod afsat midler til at understøtte udbygningen af den digitale infrastruktur, samt en "brofond" som sikre vi har midler til at få udskiftet jernbanebroen over Nivåvej, samt medfinansering af jernbanebroen over Ullerødgårdsvej i så vejen under bliver i 2 spor og alle almindelige køretøjer kan komme under.
Pensionistturen og lydavisen er fortsat også et tilbud hvilket er vigtigt for Dansk Folkeparti.

Vi er ikke så glade for at vi skal bruge penge på at løse et P problem i Humlebæk som det stort set kun er et firma der er årsagen til, Louisiana burde som Bakken, Fields og andre virksomheder med mange kunder selv sørger for og betale P pladser.
Men vi vil gerne se på at få hjulpet de borgere i området som er ramt af problemet.
Stigning i Flextur takst har ikke groet I DF's have, men vi sikre at de borgere der pga. gangbesvær ikke kan gå langt til bus eller klare flere skift kommer over i andre ordninger under FlexTrafik.
Prisen for mad i vuggestuer og børnehaver have vi gerne set ikke var steget, men de svageste familier bliver ikke ramt da madordning også er med i friplads.

Vi står overfor store udfordringer i de næste par år med migranter vi skal finde bolig og job til, den udgift kan blive svær at få dækket.
Arbejdskraft fra østlande er også en stor udfordring, hvis vi istedet for at importere arbejdskraft på områder hvor der er danske ledige, fik de danske ledige ud i job ville vi både spare kontanthjælp og dagpenge, samt få skatteindtægter. Håber at nogen af de tiltag vi har lavet på arbejdsmarkedsområdet vil kunne hjælpe på det.

 

Flemming Rømer
Byrådsmedlem Dansk Folkeparti
Fredensborg kommune.