Nordsjællands Politi efterlyser en mand i forbindelse med fangeflugt fra Hillerød Ret torsdag den 12. november kl. 14.25. Pågældende blev senere på dagen set ved Kokkedal Station.

 

Politiet oplyser på deres Facebook side at manden er 18 år gammel, libanesisk af udseende, 175-180 cm høj, sort hår med armycut, alm. af bygning, iført mørk kasket, mørk tynd jakke og indenunder hvid trøje samt mørkeblå jeans. Manden er iført håndjern foran og har et ar på venstre side af hovedet ved hårgrænsen.


Hvis du ser manden, skal du ringe 114 og henvise til følgende jr. nr 0900-00000-00000-15. Man skal ikke forsøge at pågribe manden selv, advarer politiet.