To rengøringsfolk blev søndag formiddag anholdt, da de var på vej til deres hjemland efter at have stjålet penge fra en forretning i Nivå, hvor de gjorde rent.

De to mænd på henholdsvis 25 og 30 år stjal fredag morgen flere tusinde kroner og søndag besluttede de sig for at tage mod København for at komme videre med bus hjem til Rumænien. En patrulje blev sendt af sted og fik anholdt de to mænd, som blev taget med tilbage til politistationen.

Det oplyser Nordsjællands politi i deres døgnrapport.