Der var fest og farver i gågaden i Fredensborg, da der fredag aften var "Nat Åben" arrangement. Annette Lolks dansestudie gav 3 opvisninger fra deres version af musicalen Chicago og det hele kulminerede med Danmark har talent finalisterne Rica og Tudi fra Fredensborg.

Ellers var der rift om den hel stegte pattegris fra grillen fra Fredensborghusenes restaurant. De hjemmelavede is fra Selma is og selvfølgelig de mange gode tilbud fra byens butikker.

Mange mennesker havde fundet vej til gågaden den aften for at hygge sig og blive underholdt. Under hele arrangementet spillede DJ Daniel musik på torvet.