Mandag den 5. juni 2017 klokken 10:30 til 11:30 er der Pinsegudstjeneste i Fredensborg Slotspark med sognepræst Hedda Salomonsen.

Gudstjeneste i det grønne med udsigt! Gudstjenesten finder sted på græsplænen foran Kongestenen (mindestenen for Frederik d. IX) på kanten af Esrum Sø.

Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Fredensborg Provstis Koncertkor synger dirigeret af Cille Buch. Fredensborg Brass Ensemble medvirker i gudstjenesten - og spiller fra eget repertoire efter gudstjenesten. Præst: Hedda Salomonsen. Arrangør: Asminderød Menighedsråd.

Medbring selv tæpper til at sidde på - og gerne madkurv.

I tilfælde af regnvej henlægges gudstjenesten til Fredensborg Slotskirke. Følg med på forsiden af vores hjemmeside, hvor vi giver besked om en eventuel flytning til Slotskirken, enten aftnen før eller tidligt samme morgen.