De 16 messingblæsere i byens eget Fredensborg Brass Ensemble med dirigenten Henrik Madsen i spidsen er allerede gået i gang med at indøve de musikstykker, ensemblet skal spille til efterårets og vinterens koncerter.

Den første koncert, der er på programmet, er den traditionelle efterårskoncert der byder på en række flotte numre med vægt på det underholdende element.

Man vil møde komponister som Händel, H.C.Lumbye, Niels W. Gade, Bent Fabricius-Bjerre fejende tangomusik og meget mere. Der er selvfølgelig plads til et par fejende marcher og ensemblet har fundet et par gode sange frem, som publikum kan synge med på.

Der er lagt op til en festlig koncerteftermiddag, hvor der i pausen bydes på kaffe og the og et stykke lækkert wienerbrød.

Koncerten finder sted søndag den 17. september kl. 15.00 i Kulturhuset ”Fredensborg Gl. Biograf”

Billetter à kr. 50,00 inkl. traktement kan købes i Fredensborg Boghandel tlf. 48480173, eller ved døren inden koncerten.