Så er det nu, at du skal sætte kryds i kalenderen den 31. marts, og få bestilt billetter til en underholdene jazzaften i Fredensborg fra kl. 20,00 - 23,00.

Fredensborg Jazzklub har til huse i Fredensborghusenes Festsal, Bakkedraget 43, 3480 Fredensborg.


Vi glæder os til et genhør med The Spirit of New Orleans. Et band som er elsket af publikum.

The Spirit of New Orleans kommer, med orkesterlederen Preben Nissen i spidsen, virkelig ud over scenekanten og får et "godt tag i publikum".

Orkesteret spiller et bredt repertoire med Traditionel jazz, Ragtime, Blues, Marches, Lovesongs, Evergreens, Gospel og Spirituals. Her er tale om et band ud over det sædvanlige.

Musikerne i The Spirit of New Orleans er: Preben Nissen (trombone og sang), Stig Nielsen (saxofoner), Carsten Henningsen (banjo), Jan Schøipffe (trommer) og Kim Holm Nielsen (bas).

Se mere om orkesteret på www.thespiritofneworleans.dk

Restauranten i Fredensborghusene serverer en dejlig jazzmenu forud for arrangementet, hvorfor dørene åbnes allerede kl. 18,00
Restauratør Henrik Rasmussen oplyser, at der denne dag serveres tyndsteg med bearnaise, franske ærter og ovnkartofler, samt chokolademousse til dessert.


Bestil billetter i Fredensborg Boghandel 48 48 01 73

mange jazzhilsner


Ole Holde
formand
Fredensborg Jazzklub