Den danske børnefilm Familien Julfra 2014, der blandt andet var optaget flere steder i Fredensborg Kommune, kommer nu med en efterfølger. Titlen er Familien jul i nissernesland og Humlebio byder onsdag den 19. oktober på forpremiere på filmen.

I rollerne ses blandt andet Pelle Falk Krusbæk, Herman Knop, Kirsten Lehfeldt Paw Henriksen Marie Askehave og Sofie Lassen-Kahlke. Hitorien handler denn gang om at Nissen Pixy som en stor overraskelse dukker op hos Familie Jul allerede den 1. december.

Han er der dog kun for at hente den nissehue, han glemte sidste år, som også gemmer på en hemmelighed – hans magiske nissekugle.


Ved et uheld ødelægger Hugo nissekuglen, hvilket betyder, at Pixy mister sin nisse-magi og begynder at blive hurtig gammel. Hugo er den eneste, der kan samle kuglen igen og redde Pixy og må derfor flyve med sine søskende til nissernes land. Her skjuler de sig i en lille nisseby hos Pixys nisseflok, for ikke alle nisser kan lide mennesker.

På rejsen gennem det magiske nisseland er der mange forhindringer for, at kuglen kan samles igen – ikke mindst den onde nisse Evol og hans onde nissebande, der forsøger at spænde ben for Hugo ved at trylle Alfred om til et rensdyr og med magi gøre Vega håbløst forelsket i Evol.

 
Humle Bio har desuden premiere på Woody Allens seneste film Cafe Society, torsdag den 20. oktober 
 
New York i 1930’erne. Bobby (Jessie Eisenberg) har brug for luftforandring og er desperat for at komme væk fra sine emsige forældre, sin gangsterbror og familiens juvelerforretning. Bobby
beslutter sig for at prøve lykken i Hollywood, hvor hans Onkel Phil (Steve Carell) huserer som magtfuld filmboss og indvilliger i at hyre Bobby som stik i rend dreng.

Bobby bliver hurtigt forelsket i Phils sekretær, Vonnie (Kristen Stewart), men hun har desværre allerede en kæreste eller rettere en hemmelig affære. Så Bobby må nøjes med venskab lige
indtil Vonnie dukker op på hans dørtrin med et sønderknust hjerte. Nu tager Bobbys liv en ny drejning og det er en romantisk en af slagsen.

Woody Allen er tilbage med en veloplagt romantisk komedie, der både er en kærlighedserklæring til den gyldne æra i Hollywood og en filosofisk fortælling om forelskelse som ung og kærlighed som voksen.

Dagen efter er der premiee på den Spanske film Julieta

Manuskriptet er baseret på forfatter og nobelprisvinder Alice Munros novellesamling RUNAWAY. Hovedrollen som Julieta spilles af henholdsvis Adriana Ugarte, som den unge Julieta mens den voksne spilles af Emma Suárez. Desuden medvirker Daniel Grao, Imma Cuesta, Michelle Jenner m.fl. Spaniens mest succesrige filminstruktør Pedro Almodóvar har både skrevet og instrueret JULIETA.
 
Julieta bor i Madrid med sin datter Antia. Begge sørger de over tabet af Xoan, Antias far og Julietas mand. Desværre har deres fælles sorg ikke bragt dem tættere, men i stedet øget afstanden imellem dem. I en alder af 18 år forlader Antia sin mor pludseligt, og uden et ord til forklaring. I Julietas ihærdige søgen efter datteren, opdager hun, hvor lidt hun egentlig ved om sin datter.
JULIETA fortæller om en mors kamp for at overleve usikkerhed, og om hvad skæbne er for en størrelse.


Om skyldkomplekser og om det uudgrundelige mysterium, der leder os hen imod en beslutning om at opgive forbindelsen til de mennesker, vi elsker, og slette dem fra vores liv, som om de aldrig havde betydet noget, som om de aldrig havde eksisteret.