Fredag den 8. april afholdes Livsstilsmessen Fredensborg for første gang, med Herre & Dame mode, skønhed, sundhed, rejser, bolig, blomster, smykker, biler, vin og spiritus samt interiør. 

Under overskriften Royal Luksus er det ambitionen, at messen skal blive en årlig tilbagevendende begivenhed, der skal give indbyggere i Nordsjælland mulighed for at gå på opdagelse i det mangfoldige udbud af luksusbrands området har at byde på. 

Udstillerne repræsenterer Herre & Dame mode, skønhed, sundhed, rejser, bolig, blomster, smykker, biler, vin og spiritus, samt interiør. Dagen krydres med foredrag af Blærerøven Mads Christensen og Danmarks førende smykkeskribent, Nina Hald, der fortæller om sin bog Eventyrlige Rubiner, der handler om renovering af dele af kronjuvelerne, samt bogen Perler. Endelig kommer Summerbird og fortæller om chokoladens forunderlige verden.

Messen afholdes på den nyligt renoverede Store Kro med den royale familie som nærmeste nabo på Fredensborg Slot.

Der er et begrænset antal billetter til messen, derfor bedes man tilmelde sig via: billetto.dk

Man kan også købe billetter hos Fredensborg Briller, Handelsbanken, Fredensborg Blomster og Store Kro.
Prisen for deltagelse er kr. 175 inkluderet en lækker goodiebag til en værdi af ca. kr. 500.

Messen er åben fredag den 8. april fra kl. 14.00‐22.00 og adressen er Slotsgade 6, 3480 Fredensborg.
Lækre præmier kan vindes i løbet af messen. For at få del i de mange konkurrencer, skal man efterlade sin e‐mail ved tilmeldingen.