Bjørn Kronquist har spurgt, om SF i byrådet også vil arbejde for at bruge penge, der kan bringe folk i arbejde. Ja. Det har SF allerede sagt ja til med budgetforliget 2017-20.


Men SF er kritisk over for, at socialpolitik fordrejes til beskæftigelsespolitik for at øge arbejdsudbuddet. Derfor angriber SF regeringens seneste reformer af kontanthjælp og integrationsydelser, for de fører til fattigdom for mennesker, som i forvejen er kørt ud på et økonomisk og socialt sidespor.


Regeringens teori lyder, at ved at stille mennesker over for valget mellem økonomisk forarmelse og arbejde, så vil langt de fleste vælge et arbejde evt. på deltid eller med meget få timer om ugen. Det skulle så være til fordel for både samfundets økonomi og menneskers livskvalitet. Det lyder som en smuk teori, men teori og praksis hænger desværre ikke altid sammen. Teorien forudsætter, at der er en stor andel af denne gruppe borgere, som helbredsmæssigt, socialt og færdighedsmæssigt er i stand til at tage vare på og fastholde et arbejde på arbejdsmarkedet OG, at der faktisk er tilstrækkeligt med virksomheder, som vil tilbyde disse jobs.

Førende økonomer, som tidligere har talt for at presse mennesker økonomisk, gør nu klart, at grænsen er nået, fordi så mange arbejdsløse i dag har meget sammensatte problemer i forhold til det almindelige arbejdsmarked, og fordi virksomhederne ser for mange ulemper i forhold til fordele. Kort sagt teoriens ”lavthængende frugter” er allerede blevet plukket.

Man kan også sige, at syge mennesker ikke bliver raske af at blive presset ud i fattigdom. Tilbage står altså, at mange allerede trængte mennesker, bliver økonomisk yderligere trængte, UDEN at det fører til varig og livsalig tilknytning til arbejdsmarkedet.

SF vil derfor bekæmpe, at velfærden ødelægges, og kæmpe for tryghed gennem anstændige velfærdsydelser.

Hanne Berg (SF) i Fredensborg Byråd