Hvorfor har mange politikere en tyrkertro på, at enhver indrømmelse vil gøre ubodelig skade på deres politiske karriere eller troværdighed?

I udgangspunktet har jeg stor respekt for de mennesker der vil bruge meget af deres fritid på at arbejde i politik. Det er meget tidkrævende og ikke særlig godt lønnet.


I mine øjne ville de ikke miste troværdighed ved at indrømme en kikser, en fejl eller, at der blev taget en lidt for forhastet beslutning,- tvært imod.


Alt for ofte opleves det, at spørgsmål ikke bliver besvaret, der bliver talt om noget andet, at kritik imødegås af mistænksomhed eller forsøg på tåkrummende bortforklaringer.


Loyalitet og partidisciplin er sikkert ofte en del af forklaringen, men det bliver respekten hos mig ikke større af.
I den aktuelle debat om Byens Hus i Kokkedal er der stillet et kritisk spørgsmål om en manglende ordentlig medborgerinddragelse i en stor beslutning.

To byrådsmedlemmer svarer, men ikke på kritikken, lader som om kritikken handler om projektet og kalder det, at finde et hår i suppen og endelig spørges der, mistænksomt, om spørgeren overhovedet er opmærksom på, at der er en proces i gang der hedder, Fremtidens Fredensborg.

Heri er præcis de ingredienser der ofte benyttes. Man svarer ikke på hvad der bliver spurgt om, bagatelliserer, gør lidt nar af kritikeren og skaber mistanke om hvorvidt spørgeren mon er velorienteret.

Kunne man forestille sig en politiker der sagde: Okay, - vi gik måske lidt hurtigt frem her, men det hastede med at finde de nødvendige besparelser ved budgetforhandlingerne og så er der ikke altid tid til borgerinddragelse. Vi kunne måske i stedet have bedt om borgernes forståelse for, at have frosset projektet ned til bedre tider. Det gjorde vi ikke, vi viste handlekraft, sagen er afgjort og nu må vi så prøve, at få det bedst mulige ud af det, - - næste punkt på dagsordenen.

 

John Sylvester
Sørens Alle 18
Humlebæk